Åben dit hjem og del din kultur
Bliv værtsfamilie for en gymnasieelev eller en universitetsstuderende
CIEE forpligter sig til at give elever den bedst mulige indsigt i hverdagslivet i Danmark ved bl.a. at introducere dem til HYGGE, cykling samt dansk historie og kultur generelt. For at hjælpe os med at fuldføre vores mission, leder vi efter danske familier, som er interesserede i at være værter for vores elever/studerende. Man kan enten være værtsfamilie for en gymnasieelev eller en universitetsstuderende.
Alle typer familier er velkomne som værtsfamilie – familier med eller uden børn, bedsteforældre, forældre med voksne børn eller regnbuefamilier.
CIEE Copenhagen tilbyder et månedligt stipendie på 4000 DKK per elev/studerende til vores værtsfamilier. Stipendiet skal ses som en hjælp til at dække de ekstra omkostninger, der er ved at være værtsfamilie.
Vi søger
Vi søger lige nu familier, der kan være værter for en gymnasieelev fra 5-6 måneder og op til et år. Vores gymnasieelever skal studere på et lokalt gymnasie på Sjælland, i enten et semester eller et helt akademisk år.
Som CIEE-værtsfamilie skal man tilbyde følgende:
Interesse for at dele dit/jeres daglige liv med en amerikansk studerende og introducere dem til dansk kultur og sprog
Et varmt og velkommende hjem
Et soveværelse med en seng (elever kan dele værelse med børn af samme køn hvis alder er inden for fire år af elevens)
Et passende sted at studere
Måltider, herunder morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
Hjælp til at koordinere transport til og fra skole
Det er ligeledes et krav at:
Et medlem af familien er minimum 25 år gammel
Dansk er det primære sprog i hjemmet/ eller tales af et medlem af familien
Alle familiemedlemmer over 18 år skal fremvise en ren straffeattest
Som værtsfamilie vil du/I få en unik mulighed for at lære mere om amerikansk kultur, skabe bånd med eleverne og ofte opbygge varige venskaber og relationer.
Kom igang
For at lære mere om at være værtsfamilie eller for at starte din/jeres ansøgning, så skal du udfylde denne indledende formular.
Når du har registreret din interesse, kontakter vi dig og aftaler en samtale og et hjemmebesøg for at lære dig og din familie bedre at kende. Efter endt samtale og hjemmebesøg matcher vi en elev med din familie.
Har du nogle spørgsmål omkring at blive værtsfamilie så skriv en mail til os på copenhagen@ciee.org.